- Sikkerheds Tips for forældre på Noesis Chat og andre sociale netværks sider.
- Sikkerhedstips for børn og unge mennesker
Sikkerheds Tips for forældre på Noesis Chat og andre sociale netværks sider.
1. Bliv fortrolig med Noesis Chat
Forældre bør blive fortrolige med Noesis Chat. Læs vores betingelser, hjælpeguide og vær sikker på at du ved, hvordan man rapporterer episoder, som dit barn måtte opleve.
Bed dit barn om at vise dig rundt på Noesis Chat. Spørg dem hvad de laver på chatten og hvordan hele produktet virker. Dette vil hjælpe dig til at forstå dit barns vaner og gøre det muligt for dig at vurdere de eventuelle episoder, som kan forekomme ved brug af denne service.
Det er vigtigt, at dit barn registrerer sig med korrekt alder. Dette for at sikre at sikkerhedsværktøjerne, for chattere under 16/18, er tilgængelige for dem og for at de får den bedste tilfredshed og erfaring. Mind dem om at ved at lyve om deres alder, da sætter de sig selv i en større risiko end de burde, da vi på den måde ikke kan beskytte dem, som vi gerne vil.
Besøg Noesis Chat regelmæssigt og gør dig fortrolig med de tjenester vi tilbyder, såsom at lave en profil, uploade billeder, få venner o.s.v.
Mind dit barn om at gennemgå vennelisten regelmæssigt for at være sikker på, at de stadig ønsker hver enkelt person på den.
Tal med dit barn om at besøge chatten og se deres personlige profil.
Hvis du er bekymret omkring dit barns brug af Noesis Chat, så kontakt en styrmand. Disse kan og vil råde dig på den bedste måde omkring, hvordan du kan tackle det.
2. At sætte en grænse
Børn og unge mennesker har stærke meninger omkring deres privatliv og det er vigtigt, at du hjælper dit barn med brugen af Noesis Chat m.h.t. ansvar og sikkerhed.
Der er en vigtig balance mellem at lære børn og unge om risikoen online, se hvad de laver og rent faktisk stole på dem i deres brug af chatten og tillade dem en form for selvstændighed og frihed. Du er den bedste dommer over, hvor meget frihed du vil give og dette vil afhænge af dit barns alder og modenhed.
3. Beskyttelse af privatlivet
Det er afgørende, at børn og unge forstår vigtigheden i at beskytte privatlivet online. Vær sikker på at de kender til ignorer-funktionen, at de aldrig må give personlige informationer ud, som e-mail adresse, mobilnummer og hjemme adresse og selv om du måske ikke har overvejet det, også navnet på deres skole. Deres skolenavn vil gøre det nemt at blive identificeret af eventuelle pædofile.
Det er vigtigt at børn og unge tænker sig godt om, før de tilføjer en fremmed på deres venneliste også hvis en anden ven har anbefalet dem - folk er ikke altid dem, som de påstår at være.
Tal med dit barn om vigtigheden i at holde sit password til Noesis Chat for sig selv for at undgå, at nogen overtager deres Chatnavn.
Vær sikker på at dit barn kender til de private opsætninger i fotoalbummet. Det er vigtigt, at du forhandler med dit barn om et passende niveau af privatliv, som matcher barnets niveau af følelsesmæssig modenhed og forståelse.
Råd dit barn om mulig risiko ved at uddele information, som kan hjælpe andre til at lokalisere dem i den virkelige verden. F.eks. hvis enkelte billeder viser et præcist stednavn.
4. Kontroller personlige billeder
Vise og dele billeder er eksploderet online, specielt på sociale netværks sider.
Det er meget vigtigt at børn og unge nøje overvejer og udvælger meget, hvad de vil dele online med venner og andre på chatten, specielt da billeder nemt kan kopieres og ændres.
Billeder kan indeholde informationer, som kan virke uskyldige, men hvis man sætter det sammen med andre informationer (f.eks. skoledetaljer) kan det blive brugt til at lokalisere og identificere barnet.
Billeder skal være passende og ikke provokerende, så de ikke tiltrækker uønsket opmærksomhed fra voksne, som måtte ønske at udnytte børn og unge.
Noesis Chat tillader ikke "upassende" billeder og de vil blive fjernet uden varsel, så snart de bliver opdaget.
Check med dit barn om det er tilpas med indholdet som uploades og har det godt med, at alle andre de kender, kan se det og om det evt. senere kan blive forlegen over det.
5. Kontroller kommentarer og poste
Mange unge går langt for at bygge deres profiler og gallerier, så det at modtage kommentarer fra andre chattere kan være spændende og forventet.
Det er vigtigt at børn og unge forstår, at de skal være ansvarlige for det de poster og bidrager med i andres profiler - "Tænk før du skriver" er en god regel.
Der har været sager omkring tyrannisering mellem venner på sociale netværk sider - hvor tyranniseringen er startet i dagligdagen og er eskaleret online.
Muligheden for at ydmyge og chikanere personer gennem kommentarer og poste billeder, kan være ekstremt sårende og have en masse ufrivillige konsekvenser, som meget hurtigt kan sprede sig til et større publikum online.
Det er vigtigt for forældre at opsætte regler sammen med børnene omkring, hvad der er OK og hvad der ikke er OK, også ang. kommentarer på Noesis Chat, til kendte og ukendte personer.
Læg vægt på, overfor dit barn, at når først en kommentar er skrevet eller en post er sendt, er det ikke sikkert, at det er muligt at trække det tilbage.
6. Kontroller dit barns flirtende opførsel
Det er vigtigt at forældre diskuterer og etablerer grænser omkring flirt online sammen med barnet fra en tidlig alder, f.eks. når dit barn begynder at vise interesse og begynder at bruge forskellige services på internettet.
Teenagers kan beskæftige sig med flirt eller seksuel udforskning online og det er vigtigt at diskutere grænserne for bekendtskaber både for drenge og pige venner.
Forældre og beskyttere bør diskutere og lægge vægt på, specielt hos ældre teenagere, hvor farligt det kan være at flirte med fremmede online. Nogle mennesker lyver omkring, hvem de virkelig er og man ved aldrig hvem man omgås.
7. At mødes med online "venner" eller fremmede
At møde "online venner", som kan være fremmede i den virkelige verden, er ikke noget nyt eller specielt for sider som vores.
Børn og unge antager ofte, at dem de har tilbragt meget tid sammen med online, er rigtige venner og derfor sikre at møde. Der er dog altid risiko ved at møde fremmede og man skal være meget forsigtig.
Det er vigtigt at børn og unge mennesker tænker sig meget godt om, inden de går med til at møde nogen, de har mødt online og at de går med til dette sammen med sine forældre eller andre pålidelige voksne.
Forældre skal være sikre på, at møder med "online venner" finder sted på et offentligt sted med venner eller voksne, som kan stoles på.
8. At få hjælp og anmelde misbrug
Det er vigtigt for forældre at vedholde en fortsættende dialog og have regelmæssige samtaler med deres børn om alt der bekymrer dem eller som er sket online.
Hvis du mistænker at dit barn eller et andet barn bliver generet online eller bliver antastet af nogen, som har en seksuel interesse i børn, er det meget vigtigt at anmelde dette til en styrmand straks.
Hvis du har kopier af samtaler, fotos, beskeder eller andre ting vedrørende antastningen af et barn, er det vigtigt at gemme det og give det til enten en styrmand eller direkte til politiet.
Vær sikker på at dit barn ved hvordan man tager et screenshot, så de kan gemme bevis på den slags opførsel.
Det er meget vigtigt at både du og dit barn ved, hvordan man anmelder noget som er upassende eller ulovligt - enten til os, myndighederne eller andre angivne bureauer.
Der er nu mange forskellige steder hvor man kan anmelde potentiel ulovlig opførsel online, f.eks. i UK the Child Exploitation and Online Protection (CEOP) (www.ceop.org.uk), I DK Red Barnet (http://www.redbarnet.dk/)
- Sikkerheds Tips for forældre på Noesis Chat og andre sociale netværks sider.
- Sikkerhedstips for børn og unge mennesker
Sikkerhedstips for børn og unge mennesker
Mange børn og unge mennesker har en profil på Noesis Chat. Chatten kan være meget sjov og kan være et dejligt sted at dele sine interesser, kommunikere med venner og lære nye færdigheder i at bruge teknologien. Men, som i den virkelige verden, er det vigtigt, at du passer på dig selv og dine venner.
1. Bevar kontrollen
Noesis Chat er et dejligt sted, hvor du kan mødes med venner du kender i den virkelige verden, ligesom det kan være sjovt at mødes med nye mennesker. At chatte med venner er rimelig sikkert, men at chatte med "venner af venner" og endda "venner af venner af venner" kan betyde, at du udgiver informationer til den slags mennesker, som du ikke ville være åben overfor i den virkelige verden. Derfor skal du overveje følgende:
- Før du laver din profil, tænk over hvem du vil have forbindelse med og hvem der skal have mulighed for at se den.
- Du har ikke mulighed for at begrænse din profil, så kun venner kan se den, så vær meget klar over, hvilke informationer du giver deri.
- Check at opsætningen for dine billeder er gennemtænkt. Tænk på hvem du virkelig vil have skal se dem.
- Husk, selv når du opsætter et billede til kun at kunne ses af venner, kan uenighed stadig opstå mellem de nærmeste venner og dit billede kan blive misbrugt f.eks. for at få ram på dig. Overvej derfor nøje, hvad du deler med dine venner online.
- Du må beskytte dit password til Noesis Chat og ikke dele det med nogen heller ikke dine venner. De vil kunne overtage dit nick og din profil med det.
- Vær sikker på at du registrerer din alder korrekt, så du kan få fordel af alle de sikkerhedsforanstaltninger, der er lavet for dig på chatten.
- Gennemse din venneliste regelmæssigt for at se om du stadig ønsker at dele dine ting med alle de venner, du har derpå.
Tænk også over følgende:
- Vær forsigtig. Din profil er offentlig og det kan have ufrivillig konsekvenser!! Det er en god idé at være forsigtig omkring alle informationer omkring dig selv og omkring, hvordan dit online rygte er.
- Husk, med en offentlig profile det ikke kun "venner af venner af venner", men enhver der har lyst, der kan se din profil, dine billeder og finde dig online.
- Noesis Chat giver dig dog mulighed for at gøre billeder private i fotoalbummet - vælg den, der er rigtig for dig.
2. Uploade billeder
En af de bedste ting ved Noesis Chat er muligheden for at uploade dine billeder og opleve andre menneskers reaktioner på dem. Det er også spændende at se og kommentere andre menneskers billeder. Der er dog nogle ting, du skal overveje, før du uploader noget.
- Er billedet passende for dem, som er påtænkt at skulle se det og hvordan kan det blive brugt eller misbrugt af andre. F.eks. kan billeder blive kopieret og anvendt andre steder.
- Informationer som du offentliggør, kan og vil også reflektere til, hvordan du er som person og vil have indvirkning på, hvordan andre opfatter dig.
- Pas på dit online rygte. Tænk dig om en ekstra gang, før du uploader billeder og deler informationer i din profil, som viser dig eller dine venner i nogen kompromitterende situationer. Få tilladelse fra dine venner før du uploader billeder af dem. Pas på dine venner og familie, de har også et rygte!
- Husk at hvad der kan virke sjovt for dig, kan faktisk være meget sårende og fornærmende for andre - så tænk dig om, før du sender nogen kommentarer I andre menneskers gallerier på chatten.
- Offentliggør ikke noget, som kan blive set som racistisk, voldeligt, truende eller andet i den stil. Husk at opførsel som denne kan resultere i, at din profil bliver slettet og i grove sager vil politiet blive involveret.
- Pas på med ikke at uploade nogen billeder af dig selv, hvor du poserer på en seksuel provokerende måde. Desværre er der mennesker på internettet, som kan misbruge disse billeder på en måde, som vil såre dig.
- Prøv at undgå uenigheder, diskussioner og fjendtlighed mod andre, som du kender i det virkelige liv, tag ikke den slags med online, men hold det i det virkelige liv.
- At lave en fake profil og udgive sig for en anden end man er, kan lyde som en effektiv måde at bringe andre i forlegenhed på, men dette kan have meget seriøse konsekvenser; ikke bare dét at du kan såre andre personer ved at udgive dig for at være dem, men det kan også føre til indblanding af politiet.
- Det er vigtigt at du forstår at du er ikke anonym online og du kan spores også hvis du laver en fake emailadresse og registration. Enhver computer, som er i forbindelse med internettet, har en unik adresse gennem din udbyder. Denne adresse er tilknyttet til den virkelige verden, til din computer. Politiet kan få adgang til din adresse, som bliver brugt overalt du færdes på internettet.
- Husk at være en god ven og mind dine venner om, hvis de opfører sig upassende, at de kan spores.
- Copyright henviser til beskyttelse af ophavsmand, som beskytter denne imod uretmæssig kopiering af deres arbejde. Copyright kan være på tekst, musik, billeder og videoklip. Vær altid sikker på om der er copyright på de ting du har i din profil. Krænkelse af copyright kan føre til meget seriøse konsekvenser.
- Du kan give dit eget kreative arbejde nogle friheder. Du kan ændre "Alle rettigheder reserveret" til "Nogen rettigheder reserveret". Det er vigtigt at overveje hvilken beskyttelse du vil give dit eget arbejde og at respektere copyright-beskyttelse fra andre brugere.
3. Respekter Noesis Chat
Noesis Chat bygger på chats som er interessante, sjove og hyggeligt. Det er vigtigt at du deltager på den relevante måde. Dit image, samtaler og kommentarer som du deler med andre, hjælpe med at forme online-samfundet og du kan hjælpe med at gøre det til et skønt sted at "hænge ud".
Der er nogen grundlæggende punkter som vil demonstrere respekt for chatten:
- Respekter hvad andre mennesker bidrager med i form af samtaler i rummene og også tiden og anstrengelserne de har lagt i at kreere deres profil.
- Chatten er et offentlig sted, så tilfældig eller personlig uenighed kan hurtigt sprede sig og komme ud af control, hvilket kan medføre at nogen bliver såret, selv om du ikke havde til hensigt at det skulle ske.
- Hvis du bliver klar over nogen problemer som andre mennesker har, f.eks. skænderier, chikane eller grim opførsel, så bland dig ikke, det kan gøre det hele meget værre. Rapporter det til en styrmand og søg deres hjælp og råd.
4. Find dig ikke i det! - Rapportering af misbrug og at søge råd og hjælp
Hvis der opstår problemer på chatten, så brug de værktøjer du har til at blokere personer, eller rapporter upassende opførsel til en styrmand.
Vores hjælpesektion har links til eksperthjælp og råd (bade online og offline), fortrolig hjælp eller support.
Til tider kan opførslen du oplever kræve direkte kontakt til politiet. Hvis du eller en anden ung person er i øjeblikkelig fare og det kræver hastende hjælp, skal du ringe 112 eller til dit lokale politi.
Tal med en styrmand, en voksen du stoler på eller en ven, hvis du er usikker på noget, det er altid godt at søge råd når du er usikker.






